HVORFOR HAR KIRKEN FORTROLIGE SKRIFTER?

Størstedelen af Scientology skrifterne er bredt tilgængelige for den almene offentlighed og kan læses og studeres af enhver. En lille del af skrifterne, der har at gøre med de mest avancerede niveauer af åndelig vejledning, er dog forbeholdt de medlemmer, der har opnået de tidligere niveauer af åndelig indsigt.

Scientologer er af den overbevisning, at man er nødt til at være grundigt forberedt åndeligt og etisk for at modtage disse materialer, og præsenteres man for tidligt for disse materialer, kunne det forhindre åndelig udvikling. Så på grund af dette holdes den viden, der ligger i disse avancerede skrifter, fortroligt.

Scientology religionens grundlæggende overbevisninger er tilgængelige for enhver person. Disse er indeholdt i en af de atten grundlæggende bøger og ledsagende 280 foredrag af L. Ron Hubbard, der findes i hver Scientology kirke og mission over hele verden samt på offentlige biblioteker. I disse værker skriver og taler L. Ron Hubbard om oprindelsen af universet, spørgsmålene om menneskets forhold til det Højeste Væsen samt Scientology religionens skabelsesteori (Faktorerne).

Faktum er, at Scientology religionen indeholder en anerkendelse af tidligere liv der strækker sig tilbage til tidernes morgen. Scientologer og de, der er interesseret i at finde ud af sådanne spørgsmål, lærer om disse centrale grundsætninger lige fra starten af deres Scientology studier og opfordres faktisk til at gøre det.

Det er ikke usædvanligt for en religion at have fortrolige skrifter og praksisser. Lignende religiøse praksisser eksisterer for eksempel inden for jødedommen og hos mormonerne.