CASE-STUDIE
REHABILITERING OG INFORMATION
I NEPALS NARKOKORRIDOR
En af de ældste narkokorridorer i verden går fra Sydøstasiens gyldne trekant gennem Nepal. Denne rute, der har forsynet verden med opium i et århundrede, fremskaffer stadig narko til indbyggere i hele Orienten og hærger området.
Imidlertid kom Narconon for få år siden til Nepal og er kommet rigtig fint fra start. Man giver reelle fakta om stoffer og sørger for rehabilitering inden for alle afskygninger af misbrug, lige fra førstegangsbrugere til garvede kriminelle, som efterfølgende kan løslades fra Kathmandus fængsler.
En tidligere chef i Kathmandus politi, der nu er leder af Narconon Nepal, har besluttet sig for at få iværksat oplysning om stoffer samt forebyggelse og rehabilitering ude i hele landet, og han er startet med politiet, som står med misbrugsproblemerne til daglig.
Narconons leder bruger sin egen erfaring omkring den direkte sammenhæng mellem misbrug, kriminalitet og deres påvirkning af samfundet, når han i sine foredrag og demonstrationer giver politifolkene det værktøj, der gør dem i stand til at påvirke udbredelsen af stoffer.
Men Narconon Nepal når langt længere ud med deres program end blot til politistyrkerne.
Forskellige frivillige har holdt forebyggende foredrag med oplysning om stoffer over hele landet til en halv million skoleelever, unge mennesker og voksne ude i de lokale områder samt på alle niveauer inden for militæret.
I takt med, at forståelsen for Narconons løsninger er vokset, er ønsket om at kunne bruge programmet steget voldsomt, hvilket igen har krævet større lokaliteter, hvor man kan levere i en helt anden målestok. Man fandt det perfekte sted på den 3.000 meter høje bjergtop, Kakani, neden for Himalaya. Det er fyldt med traditioner og er et af de mest elskede steder i Kathmandu-dalen.
”Første spadestik” til det nye hovedkvarter for Narconon blev overværet af 350 lokale ledere og indbyggere, og bygningen blev velsignet, som man gør efter nepalesisk skik. Indvielsen indeholdt en velsignelse af L. Ron Hubbard for at have udviklet programmet, og samtidig fik Kakani-bjergtoppen ved et officielt dekret nyt navn: Hubbard’s Peak.
”Jeg værdsætter Narconon Nepals indsats højt for at beskytte borgerne mod stoffer og for at sørge for behandling og rehabilitering af misbrugere gennem Narconon-programmet. Disse tiltag øger deres muligheder for at blive en del af et civiliseret samfund.”